Jonas Engberg er Head of Climate ved Coop.
Det er Coops vision at medvirke til at skabe en bedre og mere bæredygtig hverdag for alle.
Igennem Coops over 150-årige historie med udgangspunkt i den danske andelsbevægelse, har bæredygtighed og ansvarlighed altid været en rettesnor for strategiske valg og for udviklingen af forretningen. Det har over årene ført til mange forskellige positive forandringer – ikke bare for Coop og Coops kunder og leverandører, men for hele det danske samfund. I dag står Coops bæredygtighedsaktiviteter og -indsatser på skuldrene af al dette, og er dybt forankret i måden virksomheden udvikler sin drift, køber ind, sælger, ledes og måler sig selv på.
Dette kommer til udtryk i f.eks. Coops klimaplan der, som den første i dansk dagligvarehandel, blev godkendt af SBTi. Klimaplanen indeholder meget ambitiøse målsætninger for reduktion af egen klimapåvirkning, men rækker også langt ud i alle Coops værdikæder, og sigter tillige mod at inspirere og gøre den grønne omstilling af danskernes hverdag både inspirerende og let, og uden at det skal blive dyrere at købe ind. Det er en forudsætning for at lykkes, at Coops har forankret klimaplanens målsætninger på tværs af koncernen, og at de konkrete handlinger og aktiviteter drives af de forretningsområder der har det strategiske og operationelle ansvar for de enkelte delelementer. Som Klimachef er det Jonas Engbergs opgave at understøtte forretningsenhederne på denne rejse, og at sikre at klimaplanen integreres på måder, som ikke bare medvirker til opnåelse af reduktionsmålene, men også til stadighed understøtter en positiv forretningsudvikling.
Jonas deltager på sessionen: Fra jord til CO2 fri energi og fødevarer. Læs mere her.