Jens Myrup Pedersen er Danmarks første professor i cybersikkerhed. Han arbejder til daglig ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet i København, hvor han leder forskningsgruppen i cybersikkerhed der bl.a. arbejder med at analysere skadelig aktivitet på netværk.
Han har modtaget flere priser for sine evner som underviser, og er også landstræner for det danske cyberlandshold der netop har vundet EM i Cybersikkerhed 2022. Derudover er han også med til at afvikle danmarksmesterskaberne i cybersikkerhed, der hvert år tiltrækker hundredvis af unge talenter i aldersgruppen 15-25 år i tæt samarbejde med blandt andre Center for Cybersikkerhed (CFCS). Desuden er han bestyrelsesformand for energiselskabet NRGi.
Jens deltager i sessionen: Energibesparelser og cybersikkerhed ved databaseret energistyring og drift af bygninger. Læs mere her.