Moderator

Det glæder os at præsentere Michèle Bellaiche som en af NET ZERO pathways' to moderatorer.

Michèle har mere end 20 års erfaring som TV-vært, foredragsholder, konferencier og moderator. De seneste 12 år har hun været vært på Go’aften og Go’morgen Danmark, hvor hun på sin altid jordnære og folkelige facon har interviewet alle slags mennesker - fra Barack Obama og Dalai Lama til Bradley Cooper og Robbie Williams. 

Med sin store erfaring som ordstyrer, moderator og konferencier er Michèle den rette til at være bindeled mellem forskellige brancher, virksomheder, organisationer og regeringen, så der skabes et fælles rum for refleksion om bæredygtighed. 

Michèle Bellaiche kan med sin positive energi sprede stemning og inspiration, uanset hvor og med hvem, hun befinder sig. Som moderator for NET ZERO pathways, vil hun - sammen med Martin Breum - sætte fokus på den danske klimaindsats på en kompetent, skarp og professionel måde - og som altid med et glimt i øjet.