Det glæder os at præsentere Martin Breum som en af NET ZERO pathways' to moderatorer.

Martin Breum har været journalist i mere end 25 år – bl.a. som politisk reporter på Christiansborg for Information og DR, korrespondent i Afrika, vicedirektør i International Media Support og fra 2001-2013 som vært på tv-programmerne DEADLINE og DR2-Udland. Martin Breum er nu forfatter, kursusleder, foredragsholder og moderator på fuld tid.

Med sine mere end 15 års erfaring som moderator, er Martin en af de mest erfarne ordstyrere i Danmark. Han besidder en bred viden inden for emnerne bæredygtighed, klimaudfordringer og FN's 17 verdensmål, hvilket gør ham kvalificeret til give både med- og modspil, når emner inden for de udvalgte verdensmål skal debatteres. 

Som moderator for NET ZERO pathways, vil Martin - sammen med Michèle Bellaiche - bidrage til at sætte fokus på den danske klimaindsats på en kompetent, skarp og professionel måde.